Tur til Planetariet

I går var jeg af sted på den årlige tur til Planetariet. Det er en tilbagevendende begivenhed, at vores lokale amatørforening fylder en bus med folk og drager mod hovedstaden. Efterhånden er det blevet sådan, at også koner og eventuelle børn tager med på turen.

Vi mødes ved Århus banegård tidligt om morgenen og kører østpå. Undervejs får vi en kop kaffe og lidt at spise inden vi rammer København. Vi starter altid med at se selve udstillingen – ofte er der også en særudstilling. Vi har naturligvis en kompetent guide på, som kan fortælle os en masse spændende.

Derefter kommer en gæsteunderviser og fortæller om et emne. I år var det en astronom fra Niels Bohr instituttet, der vil fortælle om supernovaer og gammaglimt. Det var super spændende og meget interessant at høre om – især fra én, der ikke laver andet end at forske og undervise om emnet.

Imens vi er på Planetariet tager koner og børn i Tivoli og ser på juleudstilling og hygger. Ved spisetid mødes vi et godt sted, hvor der er booket bord til os. Så får vi noget god mad inden turen igen går hjem ad mod Århus.

Det er en rigtig hyggelig dag, hvor man naturligvis får en masse ny viden, men også får snakket med alle de skønne mennesker, som man har samme interesse som. Jeg har allerede sat kryds i kalenderen næste år ved samme tid, for det er én af de begivenheder jeg meget nødigt går glip af.

Post a Comment

Your email is kept private. Required fields are marked *