One small step for a man – one giant leap for mankind

Den 20. juli 1969 glemmer jeg aldrig. En skøn sommerdag som tilbragte ude på gården hos mine bedsteforældre. Det var midt i sommerferien og vi knoklede i marken om dagen, men hvor var det skønt. Om aftenen kom nabokonen og bankede på døren og sagde, at hun synes vi skulle kigge over til en kop aftenkaffe og se lidt fjernsyn. Hverken mine bedsteforældre eller mine egne forældre have fjernsyn, så for mig var det altid en stor oplevelse, når jeg kom ind i et hjem med fjernsyn.

Det vidste nabokonen godt, så når jeg var på besøg var vi ofte derovre til en tår kaffe og lidt fjernsynskiggerier. Men denne aften var noget helt specielt. Det var midt i den kolde krig og rumkapløbet var i den grad en del af dette. Det havde jeg naturligvis fulgt med i med barneøjne og synes alle disse rumfartøjer var utrolig spændende og fascinerende.
Denne aften var så helt speciel. De fleste mennesker, der oplevede dette på fjernsynet kan huske, hvor de var og med hvem denne aften.

At opleve Neil Armstrong og Buzz Aldrin bevæge sig på Månen – som man kunne stå og se på fra vinduet og se dem sætte det amerikanske flag ned i overfladen var simpelthen aldeles fantastisk og jeg får gåsehud, hver gang jeg tænker tilbage på det. Tænk at de stod deroppe på Månen, men jeg sad og så det i fjernsynet! Jeg styrtede hen til vinduet og vinkede til dem, men de så mig nok ikke!

Læs mere på http://www.nasa.gov/mission_pages/apollo/apollo11.html#.VHhtajGG_0c

Post a Comment

Your email is kept private. Required fields are marked *