Galileos udstyr og tegninger

Dette instrument blev designet af Galileo. Med det kunne han let måle positionen af Jupiters måner uden at skulle foretage komplicerede beregninger.

Galileo sendte en kopi af bogen "Sidereus Nuncius" til Cosimo II, den daværende fyrste af Toscana, sammen med det teleskop, han havde brugt til sine astronomiske opdagelser i vinteren 1609-1610. I 1677 blev teleskopets objektiv samlet og sat ind i en ramme af ibenholt og elfenben, hvori hans opdagelser blev indgraveret.

Kun to af Galileos teleskoper eksisterer stadig i dag, og dette er ét af dem. Røret består af to udhulede træskaller, som holdes sammen af kobberbånd og er dækket af papir. Holderne til objektiv og okular er også lavet af træ.

Det andet teleskop er lavet af et trærør, som er dækket af brunt læder og smalle bånd af rødt læder. Det er desuden dekoreret med blade af guld over hele røret.

Dette instrument med tre dobbelt-konvekse linser (objektiv, feltlinse og okular) troede man oprindeligt var blevet bygget af Galileo. Det har dog senere vist sig, at det med større sandsynlighed er konstrueret af Giuseppe Campani.

Galileo opfandt denne type vinkelmåler i 1597 og byggede efterfølgende en hel del af dem. Det er et sofistikeret og alsidigt regneinstrument, som kan bruges til mange forskellige geometriske og aritmetiske beregninger.

Galileo's notesbøger fra hans observationer vidner om den ihærdighed med hvilken han observerede Jupiters måner i de tre år, der fulgte hans opdagelse af dem.

Disse tegninger af Galileo illusterer Venus' faser.

Disse seks billeder viser månens overflade i de forskellige faser, som Galileo så den gennem sit teleskop. Det var netop takket være teleskopet, at Galileo opagede, at Månens overflade ikke er jævn, men dækket af kratere.

Galileo lavede en række observationer af solpletter i sommeren 1612. Da observationerne blev foretaget på omtrent samme tidspunkt af dagen, illustrerede hans tegninger ikke alene deres position, men også deres bevægelse henover Solen.