Hvorfor astromoni?

spaceMange har spurgt mig i tidens løb, hvorfor i alverden, at jeg begyndte at interesser mig for astronomi og hvad der er spændende ved det!

Se vi skal et stykke tilbage i tiden – vi skal tilbage til min barndom, der foregik i 1960’erne. Jeg boede med mine forældre i Randers, men tilbragte mange af mine ferier hos mine bedsteforældre. De boede på en gård nord for Randers. Når en som jeg voksede op i byen var det helt fantastisk at komme derud.

Der var ligesom meget mere lys, luft og rum til at være en livlig dreng. Her blev jeg behandlet som en ligeværdig person og tog del i de opgaver, som et landbrug medførte. Men noget at det mest fantastiske var, når det blev aften og mørkt – så blev det rigtig mørkt – noget jeg slet ikke var vant til hjemmefra. At sidde ude i haven en mørk aften og kigge op på stjernerne og forestille sig, at verden var større end området omkring Randers var for mig helt fantastisk. Min morfar lærte mig lidt om de mest almindelige stjernebilleder og næste gang jeg kom, havde jeg selv læst lidt mere og lært nogle flere.

Min morfar var en sindig jyde, der nok forstod sig på hverdagen og landbruget, men den store verdensmand var han ikke. Vi snakkede sammen og når jeg spurgte, svarede han det bedste han kunne. Men han fik mig til at tænke og drømme. Her fik jeg også lysten til at læse mere og om vinteren læste jeg en masse om Månen, planterne og alt det andet ude i rummet, så jeg var klar til næste sommers stjernekiggeri.

Post a Comment

Your email is kept private. Required fields are marked *