Hvem gider være pædagog?

Det spørgsmål får jeg ofte, når jeg sidder til forskellige selskaber og snakken falder på, hvad man laver i det daglige. Svaret er ligetil: Det gider jeg! Jeg elsker mit job og nyder at være med til at skabe og forme de skønne unge mennesker, der hver dag efter en lang skoledag kommer over til mig. Her falder paraderne, her kan de slappe af og her blomstrer nogle af dem – især drenge – der måske er lidt skoletrætte og ikke rigtig fungerer i et klasselokale med lidt stive regler.

Jeg har vidst lige siden min ungdom, at jeg gerne vil arbejde med disse drenge og være med til at give dem en kærlig og vigtig start på livet. Nogle af dem har allerede trods deres unge alder, oplevet alt for meget og har skullet klare alt for meget selv. Jeg ønsker at være en rollemodel for disse drenge, der vokser op i en kvindeverden med kvindelige pædagoger og kvindelige lærere.
Når de kommer i klubben, kan vi spille fodbold, lave musik sammen eller rode med computere – alt det, som de interesser dem for, men som ingen måske rigtig har hjulpet dem med før.

I skolen oplever de måske nederlag, fordi de har svært ved at læse og regne, men måske er hænderne skruet rigtig på, så de kan skabe de fantastiske ting, hvis bare vi viser den tilliden og troen på, at de duer til noget. At sende disse drenge videre med troen på fremtiden – det er det, der driver mig.

Post a Comment

Your email is kept private. Required fields are marked *