Ultraviolet portræt af Andromeda
20. september
Credit: NASA, Swift, Stefan Immler & Erin Grand
Satellitten Swift, som normalt opdager og observerer gammaglimt, har taget dette højopløselige billede af vores nabogalakse Andromeda. Billedet er taget vha. ultraviolet lys og kan hjælpe astronomer med at forstå hvor og hvordan stjerner dannes i galaksen. Læg især mærke til den markante forskel på galaksens kerne og spiralarmene. Kernen er fyldt med meget gamle stjerner, mens der i spiralarmene findes meget gas som bruges til dannelsen af nye stjerner.