Galileo Galilei (1564 - 1642)

Dét verdensbillede, vi idag deler med mennesker over hele Jorden, har været længe undervejs. At Jorden ikke er universets midtpunkt, men i stedet bevæger sig om Solen sammen med de andre planeter; at Solen ikke er i centrum af vores galakse, men at den befinder sig i udkanten af én af Mælkevejens spiralarme; at Mælkevejen ikke er den eneste galakse, men at der findes flere end 100 milliarder andre galakser i universet, og at det siden Big Bang for 13,7 milliarder år siden har udvidet sig, og at udvidelsen idag går hurtigere og hurtigere.

Vi havde aldrig haft mulighed for at se så langt ud i universet, hvis ikke teleskopet var blevet opfundet, og hvis ikke nogen havde brugt det til at studere himlen. Den nogen var den italienske videnskabsmand Galileo Galilei, der blev født idag for 445 år siden, og til hvis ære nationer verden over fejrer i år som internationalt astronomiår.

Det er nemlig 400 år siden i år, at Galilei første gang pegede sit selv-byggede teleskop mod himlen og bemærkede, hvad ingen andre før ham havde indset: Månens overflade er fuld af bjerge og kratere, Mælkevejens tilsyneladende utallige stjerner, Venus' faser og måner om Jupiter.

Blandt hans samtidige var han dén, der på flotteste vis demonstrerede effektiviteten af dét, vi idag kalder den videnskabelige metode.