Amatør astronomi forening

Det er skønt have en hobby, som man kan bruge sin tid på. Men ind imellem kan det godt blive lidt trist, når ikke man har nogle at dele det med. Derfor valgte jeg for ca. 10 år siden at melde mig ind i en amatør astronomiforening. Her kan vi ”nørde” og begejstres over områder og emner, som almindelige mennesker måske ryster på hovedet af for. Vi er en flok (især mænd), der mødes fast den første onsdag i måneden.

Enten kommer der en gæsteunderviser eller én af os kommer og præsenterer et emne for de andre. Herefter snakker vi om ”alt mellem himmel og jord”. Jeg underviser også i emnet på ungdomsskolen, så derfor kan jeg indimellem slå to fluer med et smæk og bruge de samme emner begge steder. Selvom det ikke er samme publikum, så kan baggrundsstoffet, billederne m.m. sagtens anvendes begge steder.
Nogle tager på en årlig tur til København for at opleve juleudstillingen i Tivoli – vi har en tradition om, at vi sidst i november tager en tur over til Planetariet i København. Her er det hyret en spændende gæsteunderviser, der opdaterer os på, hvad der er sket det sidste års tid, og hvad der forventes at ske inden for en kort årrække. Det er super spændende og en tur, jeg altid ser frem til med stor glæde.

Herudover er flere af os også blevet venner privat og mødes for at kigge på stjerner, meteorer og hvad der ellers dukker op på himmelen.

Post a Comment

Your email is kept private. Required fields are marked *