One small step for a man – one giant leap for mankind

Den 20. juli 1969 glemmer jeg aldrig. En skøn sommerdag som tilbragte ude på gården hos mine bedsteforældre. Det var midt i sommerferien og vi knoklede i marken om dagen, men hvor var det skønt. Om aftenen kom nabokonen og bankede på døren og sagde, at hun synes vi skulle kigge over til en kop aftenkaffe og se lidt fjernsyn. Hverken mine bedsteforældre eller mine egne forældre have fjernsyn, så for mig var det altid en stor oplevelse, når jeg kom ind i et hjem med fjernsyn.

Det vidste nabokonen godt, så når jeg var på besøg var vi ofte derovre til en tår kaffe og lidt fjernsynskiggerier. Men denne aften var noget helt specielt. Det var midt i den kolde krig og rumkapløbet var i den grad en del af dette. Det havde jeg naturligvis fulgt med i med barneøjne og synes alle disse rumfartøjer var utrolig spændende og fascinerende.
Denne aften var så helt speciel. De fleste mennesker, der oplevede dette på fjernsynet kan huske, hvor de var og med hvem denne aften.

At opleve Neil Armstrong og Buzz Aldrin bevæge sig på Månen – som man kunne stå og se på fra vinduet og se dem sætte det amerikanske flag ned i overfladen var simpelthen aldeles fantastisk og jeg får gåsehud, hver gang jeg tænker tilbage på det. Tænk at de stod deroppe på Månen, men jeg sad og så det i fjernsynet! Jeg styrtede hen til vinduet og vinkede til dem, men de så mig nok ikke!

Læs mere på http://www.nasa.gov/mission_pages/apollo/apollo11.html#.VHhtajGG_0c

Mit Håndværker-tilbud

At købe et ”håndværkertilbud” er en rigtig stor mundfuld. Jeg har altid haft hænderne skruet rigtig på og har altid elsket at gå og makke i forskellige ting, så på den ene side er det aldeles fantastisk selv at bygge det hele op fra grunden, sådan som jeg gerne vil have det og på den anden side, så går det hele bare alt for langsomt – men det tror jeg alle, der har prøvet det, kender alt for godt!

Nu er jeg nået til køkkenet, der skal have den helt store tur. Først tog jeg alt eksisterende inventar ud. Det var vist noget, som huset var født med i tidernes morgen, så jeg skulle nærmest ned på knæ, når jeg skulle lave mad i det køkken – og når man som jeg elsker at lave god mad, så er det altså vigtigt, at køkkenet fungerer og passer i højden!
Når man piller sådan et køkken ned, kan der opstå flere ubehagelige bekendtskaber, så jeg kunne hurtigt se, at der også skulle nyt gulv til og at væggene skulle have den store tur. Så det startede jeg med.

At skulle vælge køkkenelementer er en hel videnskab for sig. Jeg valgte nogle helt klassiske, tidløse som jeg håber, kan holde mange år frem. Så nåede vi frem til det, som vi mænd synes er sjovere end selve køkkenelementerne, nemlig al elektronikken. Her kan man rigtig slå sig løs med en maskinpark, der virkelig sparker r… Jeg nyder dagligt, når jeg laver aftensmad, at jeg faktisk har valgt nogle flotte produkter, der bare leverer varen.

Det er en nydelse at komme hjem til et smukt køkken og det er en nydelse at lave mad i det.

Sidste hånd på boligen

Efterhånden har det været et langt træk at få gjort mit hus i stand, så jeg synes, at jeg kunne kalde mig færdig. Sådanne renoveringer har det med at gribe om sig, men selvom alle timerne undervejs ikke har været lige sjove, så er jeg rigtig godt tilfreds med resultatet. Der er en kæmpe tilfredsstillelse i at vide, at man faktisk selv har lagt det gulv man går på og selv sat køkkenet op!

Nye møbler
Nu hvor jeg er ved at være færdig, har jeg besluttet mig for, at jeg også vil investere i nye møbler. Når man har haft fat i alle kvadratcentimeter af huset, så har man også en ide om, hvad det passer ind de forskellige steder.

Selvom jeg helt klart har en mening om, hvad jeg kan lide og ikke kan lide med hensyn til møbler, så indrømmer jeg blankt, at jeg hader at gå rundt i møbelhusene og kigge på tingene. Jeg vil gerne have fred og ro til at kigge og gider ikke ekspedienter, der konstant kommer farende med gode forslag.

Sovesofa
Bild fra Trademax
Super side på internettet
Derfor har jeg fundet en super side på internettet, hvor jeg i fred og ro kan kigge rundt og bestille det, som jeg synes passer ind – Trademax hedder den. Jeg har bestilt derinde af flere omgange og er meget tilfreds både med serviceniveauet og med kvaliteten på varerne. Denne gang er det stuen, der står for tur. Jeg har besluttet mig for at købe en sofa, der kan laves om til sovesofa, når jeg har overnattende gæster – jeg har fundet flere forskellige gode kandidater på Trademax – spørgsmålet er bare, hvilken jeg skal vælge.

Amatør astronomi forening

Det er skønt have en hobby, som man kan bruge sin tid på. Men ind imellem kan det godt blive lidt trist, når ikke man har nogle at dele det med. Derfor valgte jeg for ca. 10 år siden at melde mig ind i en amatør astronomiforening. Her kan vi ”nørde” og begejstres over områder og emner, som almindelige mennesker måske ryster på hovedet af for. Vi er en flok (især mænd), der mødes fast den første onsdag i måneden.

Enten kommer der en gæsteunderviser eller én af os kommer og præsenterer et emne for de andre. Herefter snakker vi om ”alt mellem himmel og jord”. Jeg underviser også i emnet på ungdomsskolen, så derfor kan jeg indimellem slå to fluer med et smæk og bruge de samme emner begge steder. Selvom det ikke er samme publikum, så kan baggrundsstoffet, billederne m.m. sagtens anvendes begge steder.
Nogle tager på en årlig tur til København for at opleve juleudstillingen i Tivoli – vi har en tradition om, at vi sidst i november tager en tur over til Planetariet i København. Her er det hyret en spændende gæsteunderviser, der opdaterer os på, hvad der er sket det sidste års tid, og hvad der forventes at ske inden for en kort årrække. Det er super spændende og en tur, jeg altid ser frem til med stor glæde.

Herudover er flere af os også blevet venner privat og mødes for at kigge på stjerner, meteorer og hvad der ellers dukker op på himmelen.

Hvorfor astromoni?

spaceMange har spurgt mig i tidens løb, hvorfor i alverden, at jeg begyndte at interesser mig for astronomi og hvad der er spændende ved det!

Se vi skal et stykke tilbage i tiden – vi skal tilbage til min barndom, der foregik i 1960’erne. Jeg boede med mine forældre i Randers, men tilbragte mange af mine ferier hos mine bedsteforældre. De boede på en gård nord for Randers. Når en som jeg voksede op i byen var det helt fantastisk at komme derud.

Der var ligesom meget mere lys, luft og rum til at være en livlig dreng. Her blev jeg behandlet som en ligeværdig person og tog del i de opgaver, som et landbrug medførte. Men noget at det mest fantastiske var, når det blev aften og mørkt – så blev det rigtig mørkt – noget jeg slet ikke var vant til hjemmefra. At sidde ude i haven en mørk aften og kigge op på stjernerne og forestille sig, at verden var større end området omkring Randers var for mig helt fantastisk. Min morfar lærte mig lidt om de mest almindelige stjernebilleder og næste gang jeg kom, havde jeg selv læst lidt mere og lært nogle flere.

Min morfar var en sindig jyde, der nok forstod sig på hverdagen og landbruget, men den store verdensmand var han ikke. Vi snakkede sammen og når jeg spurgte, svarede han det bedste han kunne. Men han fik mig til at tænke og drømme. Her fik jeg også lysten til at læse mere og om vinteren læste jeg en masse om Månen, planterne og alt det andet ude i rummet, så jeg var klar til næste sommers stjernekiggeri.